Op mod 50% af alle danskere vil opleve problemer med hæmorider på et tidspunkt i deres liv. Men selvom det er et normalt problem, er det ikke ligefrem noget, som vi taler åbent om, når familien skal bruge kvalitetstid sammen ved spisebordet om aftenen efter en hård og lang skole- eller arbejdsdag.

Det kan der være gode grunde til, da det trods alt ikke er alle, der har lyst til at høre om udflåd fra endetarmsåbningen eller at numsen kløer.

Men det er netop det, som vi vil gøre i denne artikel – nemlig tale om hæmorider og blødende endetarmsåbning. For kun ved at tale åbent omkring emnet kan du få den hjælp til hæmorider, som du har brug for – enten så du kan behandle dem eller forebygge dem helt.

For hæmorider, der svier, kløer og bløder, virker hæmmende i hverdagen, og er derfor vigtige at få behandlet.

Hæmorider - gode tips til at forebygge og smertefri behandling

Hvad er hæmorider?

Hæmorider er en udvidelse af de blodkar, som sidder i slimhinden og huden i endetarmsåbningen, og er en form for åreknuder.

Du kan både få indvendige og udvendige hæmorider, og vil i lette tilfælde føre til kløe, svie, udflåd eller frisk blødning fra endetarmen, som kan gøre det umuligt at holde endetarmsåbningen ren.

I de fleste tilfælde opdager man, at man har hæmorider ved at finde lidt frisk blod i afføringen eller i toiletkummen. I sjældne tilfælde kan du få problemer med såkaldt kummesprøjt, der er en kraftigere blødning. Det kan se dramatisk ud, men der er heldigvis tale om beskedne mængder af blod.

En tur hos lægen er i de fleste tilfælde ikke nødvendig for effektivt at behandle hæmorider. Og hvis du har problemer med hæmorider, er det vigtigt, at du motionerer regelmæssigt, spiser en fiberrig kost eller tager et decideret fibertilskud som HemaPro Hæmoridepiller.

Hæmorider er smertefulde, svier, kløer og bløder, og er en form for åreknuder i endetarmsåbningen.

Hvorfor får man hæmorider?

Der er mange forskellige årsager til, at du får hæmorider. Den mest almindelige er dog hård mave og afføring, hvor man presser ekstra meget for at få afføringen ud. Det ekstra pres skaber et øget tryk på blodårerne omkring endetarmen, og det kan føre til hæmorider.

Derudover er gravide og overvægtige personer i øget risiko for at få hæmorider, da en anden hyppig årsag til hæmorider er et øget tryk på bughulen.

Men selvom overvægt, hård mave og graviditet er de primære årsager til hæmorider, kan du i mange tilfælde også få dem uden nogle af de ovenstående risikofaktorer.

Kan hæmorider forsvinde af sig selv?

Små, indvendige hæmorider kan i nogle tilfælde gå væk af sig selv, hvis du spiser en mere fiberrig kost eller bruger et afføringsmiddel til at stoppe forstoppelsen. Større, udvendige hæmorider kan dog ikke forsvinde af sig selv, og skal i stedet behandles med en hæmoridecreme som HemaGo.

Derudover er det vigtigt at have for øje, at hæmorider er en såkaldt kronisk tilstand, og når du først har fået dem, er du i overvejende risiko for at få dem igen, selvom du godt kan blive symptomfri.

Det skyldes, at når der først er opstået en fortynding af blodkar i endetarmsåbningen, skal der ikke meget til, før du igen får hæmorider

Hvordan behandles hæmorider?

Hæmorider er ubehagelige at have, men i mange tilfælde kan man heldigvis behandle dem selv. Dog afhænger behandlingen af størrelsen på hæmoriderne, og hvorvidt der er tale om udvendige eller indvendige hæmorider.

Små, indvendige hæmorider

Små indvendige hæmorider opstår i mange tilfælde på grund af forstoppelse, og vil ofte kunne behandles ved igen at få en blød og regelmæssig afføring. Her er et godt råd at drikke masser af vand og spise en fiberrig kost bestående af rugbrød, havregryn og frugt.

For at fremskynde processen kan du tage et fiberrigt kosttilskud som Hemapro hæmoridepiller, der kan bidrage til at støtte et sundt fordøjelsessystem og blodcirkulation, der er nødvendigt, når man gerne vil behandle hæmorider.

Derudover kan du ligeledes forebygge hæmorider, der opstår på grund af forstoppelse, ved at spise en sund og fiberrig kost, drikke masser af vand, dyrke motion og ligeledes supplere med Hemapro-tilskuddet for at få en stabil fordøjelse.

Store, udvendige hæmorider

Ved store udvendige hæmorider kan du opleve gener som smerter, svie, kløe og blødninger, og her vil en behandling typisk være en creme, som du kan få i håndkøb på apoteket. Cremen skal smøres direkte på hæmoriden, og virker smertestillende og lokalbedøvende.

Der findes dog også andre midler til effektivt at forebygge og behandle gener som kløe, irritation og smerter som følge af hæmorider.

Hos webshoppen ShytoBuy kan du blandt andet købe hæmoridecremen HemaGo, der er dermalogisk testet, og som med sine naturlige ingredienser som aloe Vera, kamille og E-vitamin effektivt lindrer og modvirker kløe, svie og irritation ved endetarmsåbningen.

Store, udvendige hæmorider opstår ofte som følge af hård mave og tunge løft, så for at forebygge er det igen vigtigt at spise fibre, drikke rigeligt med væske hver dag samt undgå tunge løft.

 

 

Fibre og hæmoridecreme ofte nok til at fjerne hæmorider, men i alvorlige tilfælde kan en mindre operation være nødvendig.

Er du i tvivl? Så kontakt egen læge

Hvis du oplever smerte, svie og kløe i numsen, eller hvis du pludselig ser blod på toiletpapiret eller kummen efter et toiletbesøg, er der stor sandsynlighed for, at du har fået en eller flere hæmorider. Det kan dog også være symptomer på et andet underliggende problem, og derfor er det en god idé at blive undersøgt af din egen læge.

For din egen læge kan relativt hurtigt vurdere, om du rent faktisk har hæmorider, og kan herefter fortælle dig hvordan du bedst behandler dem. Og selvom du i de fleste tilfælde kan fjerne og forebygge hæmorider med både en HemaGo hæmoridecreme og Hemapro hæmoridepiller, kan hæmorider i sjældne tilfælde være så store og hæmmende, at de skal fjernes med et kirurgisk indgreb.