Generelt om marisker

En marisk er en løs hudlap udenfor endetarmsåbningen. De er ufarlige og der er ofte ingen gener fra marisker i form af blod eller lignende, hvorfor det sjældent er nødvendigt at fjerne dem. Marisker kan dog genere på den måde, at det kan gøre hygiejnen ved området svær, hvilket hurtigt kan give rødme, irritation, kløe og mindre smerter. God hygiejne hjælper på disse symptomer. Derudover kan det være ubehageligt og pinligt at vise frem ved samleje og det kan derved påvirke sexlysten. Det kan derfor være en god ide at tale åbent om det med sin faste partner, hvis man føler sig pinligt berørt og holder sig unødigt tilbage.

Operation mod marisker

Man kan godt fjerne marisker, men det kræver en operation. Derfor bør du, hvis du er genereret af marisker, kontakte din egen læge og diskutere problemet med ham/hende. Din læge kan henvise dig til en specialklinik/et hospital som kan udføre operationen, men vil sansynligvis starte ud med at vurdere hvor store gener du har. Derfor bør du inden besøget, overveje hvor store gener du har, så du er forberedt på samtalen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.